Koncert i Agger Kirke

Var til sommerkoncert  i Agger kirke med Eva Østergaard og Tine Fenger Thomsen.

De to musikere leverede en herlig oplevelse af toner. Fantasien kom i sving undervejs. Jeg kunne sagtens fornemme de skov og vandvæsner, der blev fortalt om i introen til et af stykkerne.

Det var sød musik for ørene. Lige godt om det var solo instrumenter eller om de akkompagnerede hinanden.

Ser frem til næste gang der er koncert i Agger kirke.

Lajla Pedersen

 

15.08.2017 kl. 19:30 – 20:30
Sommerkoncert i Agger kirke med Eva Østergaard, fløjte og Tine Fenger Thomsen, klaver og orgel.
Eva Østergaard er tidligere kgl. kapelmusicus og nu free-lance fløjtenist. Hun har ved siden af sit fløjtespil begivet sig over i en helt anden verden, idet hun tillige er organist i Vissenbjerg kirke på Fyn.
Eva Østergaard er kendt for sin brillante teknik og flotte, varme klang. Hun har beskæftiget sig en del med ny musik, som er skrevet specielt til hende. Hun har udgivet adskillige CD’er.
Ved koncerten fremføres værker af N.W. Gade, Fr. Poulenc og J.S. Bach. Eva Østergaard akkompagneres på kirkens Steinway-klaver af organist og pianist Tine Fenger Thomsen.
Koncerten er en del af Vestervig kirkes sommerkoncerter
Entré kr. 70.