Foredrag ved lektor Pia Heike Johansen – “Byudvikling i landdistrikter”

I forbindelse med at studerende fra Kunstakademiets skoler for Arkitektur er på et 3 ugers feltstudie i Agger,
vil lektor Pia Heike Johansen fra Nykøbing Sj. holde et foredrag for borgerne i Agger, hvor hendes forskning formidles.
“Udviklingen af de mindre bysamfund på landet hører til den type initiativer som i høj grad kan samle og dele den lokale befolkning.Det kan give anledning til genoplivning af gamle konflikter og det kan bygges bro mellem standpunkter.Det kan øge den lokale stolthed over stedet,hvor man bor og det kan skabe fremmedgjorte lokale borgere,der ser initiativet rettet mod borgere udefra,der måske en gang vil bosætte sig.”
Med sine 17 års forskning i lokalsamfundsudvikling på landet har lektor Pia Heike Johansen opbygget en dybdegående viden i forandringsporcesser og faldgrupper.
Foredraget vil formidle en del af denne viden således at den også er målrettet et lokalområde i Thisted Kommune og der er mulighed for debat og spørgsmål fra de fremmødte.

Foredraget holdes den 1. november i Agger Beboerhus, Vesterhavsvej 35 kl. 19.30.

Arrangør: Agger Beboerforening og Folkeuniversitetet